Jomfru Maria åbenbaringer
Bøn for Livet.

Vor Frue af Guadalupe, de ufødtes Beskytter, tag under Din beskyttende kappe alle ufødte børn som er i fare for at blive aborteret, og beskyt også deres mødre. Rør med Din moderlige kærlighed disse mødres hjerter og hjælp dem til med glæde at modtage vor Himmelske Faders mest kostbare gave – Livets gave. Hjælp dem til at elske deres ufødte barn, som de bærer i deres moderliv, til at forstå, at dette barn er skabt ligesom dem selv, i Guds billede og lighed og derfor sige “ja” til Livet.
Vi overgiver også de forældre til dig, som afviste Livets gave og valgte abort, og alle dem som er involveret i at udføre aborter og alle deres støtter. Hjælp dem til at forstå at ethvert ufødt barn er en levende sjæl, skabt af Gud, fra undfangelsens øjeblik. Lad dem forstå at abort er en synd som råber til Himlen, fordi det betyder at dræbe et smukt og uskyldigt menneske. Hjælp dem til at erkende og bekende deres synd og vælge Livet. Opnå for dem, fra den Himmelske Fader, barmhjertighed og tilgivelse.
Lad de stemmer give genlyd i hele verden, som arbejder med Livs fremmende aktiviteter, dem som taler i de stemmeløses navn. Vejled alle statslederne, så de indfører love som beskytter Livet fra undfangelsens øjeblik, således at abortens holocaust stopper.
Hjælp alle de ufødte børn som døde uden Dåbens Sakramente og og giv dem muligheden for at erfare den himmelske glæde i det evige liv, sammen med alle de Hellige i Himlen. Amen.
Vor Frue af Guadalupe, bed for os...
Om hvor frue af Guadalupe
Maria-åbenbaringer i Guadalupe i Mexico i 1531.
Vor Frue af Guadalupe viste sig som den frugtsommelige Gudsmoder for den hellige Juan Diego, en chicemeca indianer d. 9. 10. og 12. december 1531 i Mexico. Hun efterlod et underfuldt billede af synet på hans kappe af kaktusfibre, en såkaldt “tilma”, og denne eksisterer stadig, og man kan se den i Vor Frue af Guadalupes basilika i Mexico City.
Jomfru Maria kom for at tilbyde tro, håb og trøst til de undertrykte indfødte i Mexico og forsone dem med deres spanske herrer/regenter/herskere. Hun standsede aztekernes blodige menneskeofringer og omvendte ni millioner indfødte i løbet af de følgende ni år.
Efter erobringen var det spanske herredømme over de indfødte så hårdt, at det var ved at komme til et blodigt oprør. Biskop Zumarrage bad Jomfru Maria hjælpe med at forhindre en opstand, forsone spanierne og de indfødte og bringe fred. Man tror, han bad om, at han måtte få roser som i sit hjemland Castillien i Spanien som et tegn på, at hans bøn ville blive bønhørt.
D. 9. december 1531 viste Jomfru Maria sig for Juan Diego, som for nylig var blevet katolik. Hun bad ham gå til biskoppen og bede ham bygge en kirke til hende på den golde bakke Tepeyac, som nu er en del af Mexico City. Jomfru Maria ønskede at vise sin barmhjertighed til alle sine børn. Den kloge biskop bad Juan om at bede Jomfru Maria om et tegn. Det gjorde Juan, og Jomfru Maria lovede at give ham tegnet.
D. 12. december viste Jomfru Maria sig igen for Juan på Tepeyac bakken og bad ham plukke de castillanske roser, som mirakuløst viste sig der og bringe dem til biskoppen som et tegn til ham om at tro på hendes anmodning. Juan samlede roserne i sin tilma og bragte dem til biskoppen.
Juan åbnede tilma´en for at vise biskoppen roserne, og til alles forbavselse viste Jomfru Marias billede sig på den. Biskoppen byggede så kirken, således som Jomfru Maria havde bedt om, og ni millioner indfødte blev omvendt og døbt i den ene, sande tro i løbet af de følgende ni år. Menneskeofringer sluttede for altid i Mexico. Vor Fru af Guadalupe, som betyder “knuser af stenslangen”, bragte den sande tros lys, knuste Mexicos falske guder og oprettede en æra af fred.