Der er desværre ikke p.t. ( 29. december 2023 ) nogle konkrete planer om en organiseret pilgrimsrejse til Medjugorje.
Nærmeste lufthavne er Split og Dubrovnik i Kroatien, og Sarajevo i Bosnien-Herzegovina. Alle lufthavnene ligger 3 – 4 timers kørsel fra Medjugorje. Man kan på nettet finde hoteller gennem diverse booking-portaler. Det anbefales at søge hoteller i centrum af byen nær kirken, eller alternativt i Bijakovici nær Åbenbaringsbjerget. De fleste restauranter ligger i centrum af Medjujgorje, mens der ikke længere er mange spisesteder i Bijakovici. Transport til og fra lufthavnene er med de stigende benzinpriser blevet en halvdyr affære, men dog overkommelig hvis man er en mindre gruppe, der kan dele udgiften ( I september 2023 kostede transporten ca. Euro 200 pr. taxa/minibus pr. vej). Der kører også bus fra centrum af Split. For de har tid og kræfter til at køre selv, er der nu bygget motorvej (betalingsmotorvej) helt til Medjugorje.