Vor Frue af Guadalupe:
Vor Frue af Guadalupe, de ufødtes Beskytter, tag under Din beskyttende kappe alle ufødte børn som er i fare for at blive aborteret, og beskyt også deres mødre. Rør med Din moderlige kærlighed disse mødres hjerter og hjælp dem til med glæde at modtage vor Himmelske Faders mest kostbare gave – Livets gave. Hjælp dem til at elske deres ufødte barn, som de bærer i deres moderliv, til at forstå, at dette barn er skabt ligesom dem selv, i Guds billede og lighed og derfor sige “ja” til Livet.
Vi overgiver også de forældre til dig, som afviste Livets gave og valgte abort, og alle dem som er involveret i at udføre aborter og alle deres støtter. Hjælp dem til at forstå at ethvert ufødt barn er en levende sjæl, skabt af Gud, fra undfangelsens øjeblik. Lad dem forstå at abort er en synd som råber til Himlen, fordi det betyder at dræbe et smukt og uskyldigt menneske. Hjælp dem til at erkende og bekende deres synd og vælge Livet. Opnå for dem, fra den Himmelske Fader, barmhjertighed og tilgivelse.
Lad de stemmer give genlyd i hele verden, som arbejder med Livs fremmende aktiviteter, dem som taler i de stemmeløses navn. Vejled alle statslederne, så de indfører love som beskytter Livet fra undfangelsens øjeblik, således at abortens holocaust stopper.
Hjælp alle de ufødte børn som døde uden Dåbens Sakramente og og giv dem muligheden for at erfare den himmelske glæde i det evige liv, sammen med alle de Hellige i Himlen. Amen.
Vor Frue af Guadalupe, bed for os…
Om Vor frue af Guadalupe
Maria-åbenbaringer i Guadalupe i Mexico i 1531.
Vor Frue af Guadalupe viste sig som den frugtsommelige Gudsmoder for den hellige Juan Diego, en chicemeca indianer d. 9. 10. og 12. december 1531 i Mexico. Hun efterlod et underfuldt billede af synet på hans kappe af kaktusfibre, en såkaldt “tilma”, og denne eksisterer stadig, og man kan se den i Vor Frue af Guadalupes basilika i Mexico City.
Jomfru Maria kom for at tilbyde tro, håb og trøst til de undertrykte indfødte i Mexico og forsone dem med deres spanske herrer/regenter/herskere. Hun standsede aztekernes blodige menneskeofringer og omvendte ni millioner indfødte i løbet af de følgende ni år.
Efter erobringen var det spanske herredømme over de indfødte så hårdt, at det var ved at komme til et blodigt oprør. Biskop Zumarrage bad Jomfru Maria hjælpe med at forhindre en opstand, forsone spanierne og de indfødte og bringe fred. Man tror, han bad om, at han måtte få roser som i sit hjemland Castillien i Spanien som et tegn på, at hans bøn ville blive bønhørt.
D. 9. december 1531 viste Jomfru Maria sig for Juan Diego, som for nylig var blevet katolik. Hun bad ham gå til biskoppen og bede ham bygge en kirke til hende på den golde bakke Tepeyac, som nu er en del af Mexico City. Jomfru Maria ønskede at vise sin barmhjertighed til alle sine børn. Den kloge biskop bad Juan om at bede Jomfru Maria om et tegn. Det gjorde Juan, og Jomfru Maria lovede at give ham tegnet.
D. 12. december viste Jomfru Maria sig igen for Juan på Tepeyac bakken og bad ham plukke de castillanske roser, som mirakuløst viste sig der og bringe dem til biskoppen som et tegn til ham om at tro på hendes anmodning. Juan samlede roserne i sin tilma og bragte dem til biskoppen.
Juan åbnede tilma´en for at vise biskoppen roserne, og til alles forbavselse viste Jomfru Marias billede sig på den. Biskoppen byggede så kirken, således som Jomfru Maria havde bedt om, og ni millioner indfødte blev omvendt og døbt i den ene, sande tro i løbet af de følgende ni år. Menneskeofringer sluttede for altid i Mexico. Vor Fru af Guadalupe, som betyder “knuser af stenslangen”, bragte den sande tros lys, knuste Mexicos falske guder og oprettede en æra af fred.
Billedet af Vor Frue af Guadalupe som et malet tegn.
KVINDEN STOD FORAN SOLEN. Hun var større end den frygtede Huitzilopochtil, deres krigs-solgud. HENDES FOD HVILEDE PÅ DEN TILTAGENDE HALVMÅNE. Hun havde helt klart knust Quetzalcoati, den fjerde slange-måne. STJERNERNE STRØET OVER KAPPEN. Hun var større end himlens stjerner, som de tilbad. Hun var Jomfru og Himlens Dronning for Virgo hviler over hendes skød og nordkronen på hendes hoved. Hun viste sig d. 12. december 1531, og de stjerner, som hun bar på kappen, er det stjernebillede, der viste sig på himlen den dag. HENDES KAPPES BLÅ-GRØNNE FARVE. Hun var en dronning, fordi hun bærer den kongelige farve. DET SORTE KORS PÅ BROCHEN OMKRING HENDES HALS. Hendes Gud var de spanske missionærers, Jesus Kristus hendes Søn, som døde på korset for hele menneskeheden. DET SORTE BÆLTE. Hun ventede et barn fordi hun bar det aztekiske moderskabsbælte. BLOMSTEN MED DE 4 KRONBLADE. Hun var Gudsmoder, fordi blomsten var et særligt symbol på liv, udvikling og guddom – universets cetrum. HENDES HÆNDER ER FOLDET I BØN. Hun var ikke Gud, for der var helt tydeligt én, der var større end hende, og hun pegede med sin finger til korset på sin broche. DESIGNET PÅ HENDES ROSAFARVEDE KLÆDNING. Hun er jordens dronning, fordi hun bærer et omridskort af Mexico, som fortæller indianerne, hvor synet nøjagtigt fandt sted.
Billedet af Vor Grue af Gudadalupe og videnskaben.
Billedet kan til dato ikke forklares.
Billedet viser ingen tegn på forringelse efter 450 år! Juan Diegos tilma eller kappe, som er blevet præget med billedet af Jomfru Maria, er et groft stykke stof lavet af maguey kaktus. Denne fiber smuldrer væk i løbet af 20+60 år. Der er ingen skitse nedenunder, ingen appretur og ingen beskyttende lak på billedet.
Undersøgelse med mikroskop afslørede, at der ikke var nogen penselstrøg.
Billedet synes at blive større og skifter farver på grund af en ukendt egenskab ved overfladen og det materiale, det er lavet af. Ifølge Kodan i Mexico er billedet glat og føles som et moderne fotografi. (Frembragt 300 år før fotografiets opfindelse.)
Det har aldrig været muligt at lave en nøjagtigt reproduktion af billedet, hverken med pensel eller kamera.
Man kan se adskillige billeder reflekteret i Jomfru Marias øjne. Man mener, det er billedet af Juan Diego, biskop Juan Zumarrage, Juan Gonzales, fortolkeren, og andre.
Den måde, billederne er fordrejet og anbragt på, er identisk med, hvad der fremkaldes i et normalt øje, –og det er umuligt at opnå på en flad overflade.
Stjernerne på Marias kappe falder sammen med stjernebilledet på himlen d. 12. december 1531. Alle, der i århundrederne har undersøgt billedet, indrømmer, at dets egenskaber, er absolut unikke og så uforklarlige med menneskelige begreber, at billedet kan være overnaturligt.
Garabandal, Spanien:
San Sebastian de Garabandal er en lille landsby, der ligger afsides i bjergene mellem Santander, Oviedo and Leon i det nordlige Spanien. Garabandal er en fattig, men stærkt troende landsby, hvor der dagligt gik en kvinde rundt med en klokke, for at minde indbyggerne om, at de skulle huske at bede for de afdøde. I denne lille landsby viste først ærkeenglen Skt. Mikael sig for fire små piger i alderen 11 og 12 år, for at forberede dem på, at Jomfru Maria ville vise sig. Jomfru Maria viste sig for pigerne over 2000 gange i perioden mellem 2. juli 1961 og 13. november 1965. Jomfru Maria viste sig først for pigerne i pinjelunden over byen, og den ene gang havde hun den spæde Jesus med på armen.
Besøg fra himlen:
Pigerne modtog flere gange den hellige kommunion af Skt. Michael, den ene gang endda synligt for tilskuerne. Under besøgene fra Himlen gik pigerne i ekstase og var ikke til at kontakte for de omkringstående. Pigerne kunne af og til også i ekstasisk løb i stor hast løbe forlængs eller baglæns opad de stejle klipper til pinjelunden over byen eller gennem landsbyen, samtidig med at de bad eller holdt et krucifiks, som omkringstående kunne kysse. Udover at tale med pigerne, gav Jomfru Maria dem en række belæringer og kom med to budskaber til verden, det første genfortalt af den ene af pigerne, Conchita:
De to budskaber:
“Vi må yde mange ofre, udføre mange bodsgerninger, og besøge Det Hellige Sakramente ofte. Men først og fremmest skal vi leve et fromt liv. Hvis vi ikke gør det, vil vi blive straffet. Bægeret er ved at blive fyldt op, og hvis vi ikke ændrer os, vil en meget stor straf komme over os.”
I andet budskab siger Jomfru Maria: “Da mit budskab fra den 18. oktober ikke er blevet efterkommet og ikke er blevet gjort kendt for verden, meddeler jeg, at dette er mit sidste budskab. Før var bægeret ved at blive fyldt op, nu flyder det over. Mange kardinaler, mange biskopper og mange præster er på vej til fortabelse og tager mange sjæle med sig. Eukaristien tillægges mindre og mindre betydning. I burde vende Guds vrede fra jer ved jeres egen hjælp. Hvis I beder om Hans tilgivelse med oprigtigt hjerte, vil Han tilgive jer. Jeg, jeres mor, beder jer med ærkeenglen Skt. Michaels hjælp om, at I ændrer jeres liv. I modtager nu sidste advarsel. Jeg elsker jer meget højt og ønsker ikke at I bliver fordømt. Bed til Os med oprigtighed og Vi vil efterkomme jeres bønner. I burde yde flere ofre. Tænk på Jesu lidelse!” Jomfru Maria løftede også sløret for fremtidige begivenheder og følger, af verdens manglende omvendelse:
Prøvelser:
Kirken og de troende vil komme ud for store prøvelser. Kirken, præsterne og de troende vil blive nedgjort og forfulgt. Det vil blive meget svært eller helt umuligt at komme til messe og modtage kommunionen. Der vil herske stor forvirring blandt de troende. Det vil næsten komme til at synes som om, at Kirken er forsvundet.
Advarslen:
Når forvirringen er størst vil der komme et overnaturligt tegn på himlen, som ikke kan forklares af videnskaben. Det vil være optakten til advarslen fra Gud. Advarslen vil lige som straffen være pinefuld for både gode og onde. Den vil være som en åbenbaring af vore synder, og vi vil se og forstå virkningen af både de dårlige ting vi har gjort og de gode ting vi har undladt at gøre. Den vil blive følt og set af troende såvel som ikke-troende, og alle vil forstå at den kommer direkte fra Gud. Advarslen vil være som en stor renselse før miraklet, og de, som ikke giver helt op og dør af skræk eller fortvivlelse, vil drage stor glæde af advarslen og omvende sig.
Miraklet:
Seeren Conchita vil annoncere miraklet 8 dage før det sker. Det vil ske en torsdag kl. 20.30 et sted mellem den 8. og 16. marts, april eller maj. Det vil ske i forbindelse med en stor kirkelig begivenhed. Det vil ske på en festdag for en ung martyr. Det vil vare et kvarter. Det vil kunne ses på himlen. Alle i landsbyen og i bjergene omkring den vil se det. Tilstedeværende syge vil blive helbredt og syndere omvendt og ikke troende vil komme til tro. Herefter vil et overnaturligt permanent tegn komme til syne ved pinjelunden. Det vil være muligt at filme det og tage billeder af det men ikke at røre det. Som et resultat af tegnet vil Rusland og andre lande blive omvendt, hvilket Conhita i dag hævder ikke er sket endnu.
Straffen:
Som i Fatima kom Jomfru Maria med en advarsel om en straf, hvis vi ikke ændrer vores liv. Straffen vil komme direkte fra Gud og berøre hele menneskeheden, og vil komme et par måneder efter miraklet. Hvad angår ødelæggelsen og tab af menneskeliv vil straffen trodse enhver forestilling og beskrivelse. Seerne fik to nætter et indblik i straffens natur, og nætterne omtales stadig som skrigenes nætter. Skrigene kunne høres over hele landsbyen og samtlige indbyggere strømmede til kirken for at bede. En del af straffen omtales som de tre døgns mørke. Straffen kan dog formildes, hvis vi omvender os; men intet tyder desværre påm at dette sker. Siden Garabandal er moralbegreberne i verden blevet mere svækket og frisindet. Abort er blevet dagligdag og dødshjælp diskuteres i flere lande. Straffen vil ikke være verdens ende, men tidernes ende.
Et liv i hellighed:
Jomfru Maria pointerede over for pigerne, at vi skal leve et helligt liv, i overensstemmelse med det Gud har planlagt for os. Vi skal bl.a. leve beskedent. Vi skal bede og lytte med hjertet. Når vi beder, skal vi tænke over det vi siger i bønnen, da det er en samtale med Gud, frem for bare at sige en masse halvhjertede bønner. Vi skal gå til skrifte og gøre bod. Vi skal lægge større vægt på kommunionen og Det Hellige Sakramente og vi skal bede for præsterne og støtte dem.
Fatima, Portugal:
I Fatima, der ligger i Portugal godt og vel halvvejs mellem Lissabon og Oporto, viste Jomfru Maria sig fra 13. august til 13. oktober 1917 flere gange for tre små hyrdebørn, Francisco, Jacinta og Lucia. Første gang viste Jomfru Maria sig omgivet af en smukt lysskær over et egetræ.
Ballade:
Det er klart, at når tre små hyrdebørn kommer hjem og siger til deres mor, at de har set og talt med Jomfru Maria, ja så kan det kun ende med ballade derhjemme, når man siger den slags pjat. Mor fortæller det naturligvis til far, som kommer til at nævne det for naboen, og så starter balladen. Folk begynder at snakke, og myndighederne begynder også at røre på sig. Folk snakker om, at børnene kunne være besat af djævelen. Lucia bliver sur og beder ved sit næste møde damen i lyskæret, om at gøre et under for nu også at bekræfte, at hun nu virkelig også er Jomfru Maria. Jomfru Maria lover, at der den 13.oktober vil ske et under, og at hun her vil åbenbare, hvem hun er.
Jomfru Maria viser sig igen:
Jomfru Maria siger til børnene, at de skal komme igen hver den 13. i måneden. Det gør de, og hver gang kommer der flere og flere mennesker med. Børnene er dog forhindret i at komme den 13. august, da myndighederne har fået nok, og har indespærret dem. Jomfru Maria åbenbarer sig i stedet i Valinhos tæt på børnenes barndomshjem den 19. august.
Sidste gang Jomfru Maria åbenbarer sig for de tre hyrdebørn er den 13. oktober 1917. Denne dag viser Jomfru Maria sig og siger: “Jeg er Rosenkransens Dronning og et kapel skal bygges her. Jesus må ikke såres mere. Han har lidt alt for meget.” Ved denne lejlighed sker der et under, således som Jomfru Maria har lovet, så mængden af nysgerrige kan se, at børnene taler sandt. Over 70.000 mennesker er forsamlet. Pludselig er det som om, at solen snurrer rundt og ser ud til at styrte ned i hovedet på den forsamlede menneskemængde. Fænomenent er rapporteret set så langt væk som 40 km. fra Fatima.
Jomfru Marias uplettede hjerte:
Jomfru Maria spørger børnene, om de er rede til at bringe ethvert offer og påtage sig enhver lidelse, som Gud måtte sende til dem, til sone for de mange syndere, og derved opnå syndernes omvendelse. Hun forudsiger, at børnene vil komme til at lide meget, men at Guds nåde vil styrke og trøste dem. Hun siger, at Gud snart vil hente Jacinta og Francisco hjem; men Lucia skal leve i mange år og lære at læse og skrive, for at mennesker kan lære om Jomfu Marias uplettede hjerte. “Jesus vil gøre opmærksom på mit rene hjerte, og love dem der ærer dette hjerte, frelse.” Francisco og Jacinta, dør i 1918 under pandemien, Den Spanske Syge, der hærgede hele verden på det tidspunkt.
Fatimas 3 hemmeligheder:
Børnene får en række visioner og et glimt af Helvedes ild og rædsler. De får også tre såkaldte hemmeligheder:
1. Rosenkransbøn kan gøre en snarlig ende på Første Verdenskrig. En større og endnu mere rædselsfuld krig, Anden Verdenskrig, skal komme; men Portugal vil blive skånet. Krigen kan kun forhindres ved tilstrækkelig bøn og bod.
2. Gennem bod og bøn, og ved at indvie Rusland til Marias uplettede hjerte kan man hindre Ruslands ateistiske mørke i at sænke sig over hele jorden. Den kommunistiske revolution bryder ud i Rusland i oktober 1917. Pave Johannes Paul II indvier mange år senere, i 1984, endelig Rusland til Jomfru Marias uplettede hjerte og Østeuropa begynder at tø op, og regimerne i øst begynder at smuldre. Fem år senere falder Berlinmuren, der har holdt menneskene i Østtyskland indespærret siden 13. august 1961. Et stykke af den står nu i Fatima.
3. Biskoppen i den hvide dragt (Paven) vil blive angrebet og bragt i livsfare, og kirken vil komme ud i en dyb krise. Pave Johannes Paul II bliver rent faktisk skudt den 13. maj 1981; men kuglen undgår på mirakuløs vis de vitale organer. Kuglen er nu indsat i kronen, der er sat på hovedet af processionsstatuen af Vor Frue af Fatima. I sidste ende vil Jomfru Marias uplettede hjerte sejre. Nogle påstar, at Vatikanet stadig skjuler en del af indholdet af denne sidste hemmelighed for de troende.
Fatima et pilgrimssted:
For en almindelig dansk turist er Fatima et sted, der er overset på et par timer. Man ser den smukke Basilika, hvor de tre hyrdebørn ligger begravet. Jacinta og Francisco er nu saligkåret. Endvidere ser man det store egetræ, hvor Jomfru Maria viste sig for børnene, åbenbaringskapellet med figuren der forestiller Vor Frue af Fatima, en sektion af Berlinmuren og den store nye basilika, der blev indviet på 90 års dagen for underet i Fatima. Selvfølgelig kommer man heller ikke uden om de mange cafeer, hoteller, og souvenirboder, der altid skyder op ved et pilgrimssted; men Fatima er et sted for bøn og fordybelse for de troende.
Rosenkransbøn og procession:
Om aftenen kl. 21.30 forsamles Fatimas pilgrimme i og omkring åbenbaringskapellet, for sammen at bede rosenkransen. Det foregår på forskellige sprog, hvilket understreger, at den katolske kirke med sine 1,2 milliarder medlemmer er en verdenskirke. Den 12. og 13. er der efter rosenkransen procession, hvor de troende under salmesang og med tændte lys følger efter statuen af Vor Frue af Fatima, der bæres rundt på pladsen foran åbenbaringskapellet. Herefter er der messe, og den 13. afsluttes højtidelighederne med, at Det Hellige Sakramente bliver stillet frem på alteret og der afsluttes med sakramental velsignelse. I sommermånederne fra 12. maj til 13. oktober er der mange pilgrimme, mens der resten af året er ret stille.
Inspirationen fra Fatima:
De tre hyrdebørn fra Fatima fascinerer ved deres eksempel, ved at bede, ja endog gøre bod på andres vegne. Når man bekender sig til de helliges samfund, som efter katolsk opfattelse består af de levende, de døde og de endnu ufødte, så er det vel ikke umuligt at bede, gøre bod eller gøre gode gerninger på andres vegne. Vi må og kan naturligvis ikke tale med de afdøde; men vi kan bede for dem. Måske tror mennesker af i dag ikke, at det er nødvendigt at bede i det hele taget. De har måske glemt, hvordan man gør, eller er slet ikke klar over det. Måske har de ikke nogen i familien, der i trygge rammer har kunnet lære dem det, fordi heller ikke nogen i de ældre generationer i familien har haft en trosspraksis og tradition at videregive, eller nogen troskilde at øse af. Her kan vi andre komme til hjælp, og gøre det for dem. Vi kan bede de bønner og gøre den bod, den anden skulle have gjort.
I Det Ny Testamente mere end antydes det flere steder at en stedfortrædene bøn faktisk er virksom, som f.eks. den romerske befalingsmand, der kommer til Jesus og beder ham helbrede hans tjener, som ligger syg. Jesus siger til ham: “Gå blot hjem, din tro har frelst ham.” I Biblen står der i Makabæerbøgerne, at det er gavnligt at bede for de afdøde. Denne del af Biblen blev fjernet i den lutherske udgave i forbindelse med reformationen, men findes stadig i den katolske udgave.
